Foredrag - Danmark rundt i havkajak - vinter

Danmark rundt i kajak under isvinteren 2010Book Foredrag

 

En ekspedition i Danmark om vinteren for at opleve Danmarks natur, og dyreliv på en anden årstid, og prøve sig selv af, og blive den   første der klarer turen om vinteren. Ideen var at vise at eventyret ligger lige uden for døren, man behøver ikke altid tage langt væk, selv et ekstrem eventyr kan ligge lige uden for døren og vente. En fantastisk tur, som tager en anden drejning, da det bliver den hårdeste vinter i 23 år.
Hør hele historien om kampen mod  Vesterhavet og  isen,  fortalt på en hudløs ærlig og fængende måde, med den gode historie i fokus krydret med masser af billeder, video og musik. Glæd dig til at opleve Danmark på en helt ny måde.

Foredraget fortæller om hvordan turen blev til og om  forberedelserne til turen. Turen starter  den  28. december 2009 ved Vidåsluse nær Rømø og tager dig rundt om Danmark. Op langs det storslåede og krævende Vesterhav, hvor havet bestemmer alt. De første snestorme sætter ind.
Da Skagen rundes efter 23 dage, tror jeg det værste er ovre, men en ny medspiller og modspiller melder sin ankomst, isen. Oplev –  hvordan det er at kæmpe mod isen 4 til 5 km ude på havet at slå telt op og overnatte 2,5 km ude på isen. Kampen forsætter ned til Grenå, hvor jeg  krydser til Sj. Odde  efter   34 km i åbent hav. Herfra går turen rundt om Sjælland, Møn, Falster, Lolland, Langeland, Ærø, til Flensborg Fjord, hvor turen afsluttes efter næsten 1300 km og 49 dage. Men undervejs, kommer flere uventede oplevelser, i medgang og modgang. Det lykkedes at blive den første til at klare turen rundt om Danmark i kajak om vinteren, men det blev noget af en tur, da isvinteren kom. Men sikken  en oplevelse!

En tur der viser hvor fantastisk et land vi har, og hvor stor gæstfrihed og åbenhed jeg mødte på min tur.
Oplev turen helt tæt på, med levende fortællinger, suppleret med billeder, video, musik.
Et Danmark som få har oplevet.
Glæd dig til et medrivende foredrag.

Jeg har også været så heldig at skrive en bog om turen, ved Gyldendal. Der hedder:
“Danmark rundt i kajak – isvinteren 2009-10″, kan købes her signeret for 150 kr.

 

Billedgalleri  Download materiale   Praktisk information Book foredagTilmeld dig Nyhedsbrev

 

Lidt videoer fra foredrag og turen, samt et fantastik program fra Nationalpark Tv Thy: