Det er altid en fornøjelse at læse en god bog og når så den er om Grønlandshistorie, så er jeg ekstra opmærksom.

Jeg har læst den nye bog ”Silamiut, Grønlands forhistorie” af Mikkel Ring Jørgensen og Klaus Norman Engelbrechtsen.

Den er skrevet i et let sprog og har forskellige temaer. Den belyser indvandringen til Grønland rigtig godt og formår at sætte et mere enkelt og let forstålig billede af hvordan Grønland er blevet befolket i forskellige perioder. Den fortæller om lisvilkår og måde. Generelt kommer det rigtig godt omkring. Det er klart den bedst bog jeg har læst til at forklare hvordan Grønland er blevet befolket i bølger og har været lagt øde hen i perioder.

Bogen gentager sig selv lidt, da nogle ting går igen i de forskellige temaer, men det gør ikke noget, da det er relevant og det hjælper mig i at huske det hele bedre.

Bogen stopper når vi frem til 1800 tallet, så den giver en rigtig godt indblik i forhistorien.

Så er du glad for Grønland, eller bare ønsker at vide mere om vores fællesskab og historien så kan jeg klart anbefale den her bog.

 

Data om Silamiut, Grønlands forhistorie

  • Titel: Silamiut, Grønlands forhistorie
  • Forfattere: Mikkel Ring Jørgensen, Klaus Norman Engelbrechtsen og Departementet for Uddannelse
  • Forlag/udgiver: Departementet for Uddannelse, Gymnasieafdelingen.
  • Udgivet: 2016
  • Sider: 289
  • ISBN: 978-87-93181-07-6

”Silamiut, Grønlands forhistorie” er udgivet til undervisningsbrug, så den skal nok bestilles hjem, jeg har ikke set den nogen steder.

Erik

Relateret indlæg

Indlægget er opdateret: 22. april 2020

Alle bøger af Erik B. Jørgensen, 10 bøger om friluftsliv og ekspeditioner, både for voksne og børn.