Anmeldelse Mummyliner, Cocoon 100% silke, lagenpose (sovepose)

På alle mine ture, hvor jeg sover i sovepose, bruger jeg altid en lagenpose. På lagt de fleste ture/ekspeditioner er det en Mummyliner, Cocoon 100% silke, lagenpose jeg bruger. På vinterture bruger jeg en fleece lagenpose i stedet, for at få mere varme, her bruger jeg en ældre ”ajungilak” fleece lagenpose.

Jeg bruger Mummyliner, Cocoon 100% silke, lagenpose fordi den er let og silke er et dejligt materiale. De siger den kan øge din soveposes komfort temperatur med 5 grader. Det mener jeg er at være lige lovlig optimist, den giver måske lidt, men det er ikke der for jeg bruger den.

Grunden til jeg altid bruger lagenposer er at jeg synes jeg får et bedre soveklima i soveposen og mine fugt/kondens sætter sig i lagenposen. Den er let at lufte hver dag. Eller bruges som et lille tæppe i teltet.

Silken gør også at lagenposen er let at vaske undervejs på en lang tur/ekspedition, da den tørre rigtig hurtigt.

Den vejr kun 135 gram, det er godt givet ud synes jeg. Jeg kan dog ikke se hvorfor der er en pakpose med, den smider jeg ud. Lagenposen ligger bare ved soveposen.

Ligeledes er der snore ved halsåbningen så den kan lukkes til. Den trækker jeg ud, fordi jeg lukker soveposen til, så er den lukke nok. Skal jeg hurtigt ud af soveposen, ønsker jeg ikke at skal ud af en ekstra lukning og jeg følger ikke den gør noget gavn ellers.

Den holder rigtig godt. Igennem årene har jeg haft 3 stk. en er blev slidt i laser, men det var også over mange år.

 

Data, Mummyliner, Cocoon 100% silke, lagenpose

  • Hurra ord:
    • Vejer og fylder minimalt
    • Temperaturregulerende
    • Mumieformet
    • Ekstra plads til tæerne
    • Øget isolering og komfort
  • Kan lukkes til ved halsen (Forstår heller ikke hvorfor den snor er der)
  • Materiale: 100% silke
  • Temperaturtillæg: ca. 5 C (ikke noget jeg føler)
  • Pakpose medfølger (lige til smide væk, hvad skal jeg bruge den til?)
  • Størrelse
    • Længde: 225cm
    • Bredde, skulder: 88cm
    • Bredde, fod: 56cm
  • Vægt: ca. 135 g
  • Farver: Blå eller hvid
  • Vaskevejledning, håndvaskes (Jeg har vasket min et par gange, gik fint)
  • Pris ca. 449 kr.

Et yderst simpelt produkt, men noget jeg aldrig vil tage af sted uden. Jeg har også prøvet lagenposer af bomuld, det synes jeg slet ikke er så godt.

Erik

P.S: Produktet er stillet til rådighed af Friluftslageret

Relateret indlæg

, , , , , ,

4 Responses to Anmeldelse Mummyliner, Cocoon 100% silke, lagenpose (sovepose)

  1. Knut marts 4, 2017 at 09:06 #

    Hej Erik,

    Jeg er enig med dig i dine betragtninger og bruger selv altid silke lagenpose på tur.

    Den primære årsag til at jeg bruger den er den samme som jeg bruger dyne-, hovedpudebetræk og lagen hjemme, for at undgå at skulle vaske min sovepose.

    I forhold til pakposen og snoren i hætten så tænker jeg at de to dele er tiltænkt brugere som måske også bruger lagenposen til eks. Caminovandring hvor der overnattes med tæpper i refugier. Her giver begge dele fin mening.

  2. Anne marts 3, 2017 at 12:11 #

    Hej Erik
    Tak for endnu en interessant anmeldelse… Kan/bør man kombinere en ‘almindelig’ inderpose af bomuld med den af silke – eller vælger man en af typerne og bruger den? Jeg tænker på til sommerbrug – til to storsvedende børn.

    • Erik B. Jørgensen marts 3, 2017 at 12:28 #

      Hej Anne
      Nej bare brug en inderpose enten af bomuld eller silke. Så kan den lufte. Silke er bare lidt mere luksus end bomuld, men begge fungere fint. Jeg har bare silke da jeg er så meget ude 🙂

      • Anne marts 3, 2017 at 12:38 #

        Tak for svar 🙂

Skriv et svar